Og en undskyldning mere: den Bliv-klar-til-maraton-bog jeg lånte af en kammerat for en måneds tid siden ligger stadig i bagagerummet på bilen, der brød sammen aftenen efter udlånet, og som siden har stået på værkstedet og ventet på ny motor.
Selvom undskyldningerne står i kø, er jeg alligevel et par gange blevet ramt af juhuu-jeg-har-fri-eller-skal-i-hvert-fald-først-møde-sent-så-jeg-kan-da-lige-løbe-storetøsen-i-dagpleje-vanvid. Så afsted er det gået. Prustende op ad Lerumbakken med løbevogn og unge.
Og selvom det ikke har været rart, har det måske alligevel givet bonus, for da jeg i dag for første gang i meget lang tid bevægede mig ud alene, uden løbevogn, ekstra kilo og uden bakker til at genere benene, gik det derudaf i fuld fart. Godt fem kilometer på godt 23 minutter. Så hurtigt kan jeg ikke huske, jeg har gjort det før (måske engang i en fjern fortid).
Så måske vanviddet er godt for noget. Og så må jeg vel også bare erkende, at maj ikke er langt væk, og bilen kommer forhåbentlig hjem med min bog lige om lidt. Så jeg kan vel lige så godt komme i gang.
Og hvis jeg skal løbe, kan jeg vel lige så godt også begynde at skrive lidt om det. Så må vi se, om det bliver for at blære mig eller for at tude.
