Muren og påhængsmotoren

Blæsten går frisk over Limfjordens vande... Ja, også i den grad.

Det var nærmest som at løbe mod en mur. Selvom benene egentlig gjorde nogenlunde, som de skulle, gik det bare ikke fremad, som det plejer. Jeg overvejede da også flere gange, om det ikke var i dag, jeg kunne tillade mig at skære lidt af ruten. Benene blev dog ved, og det eneste, der blev lavet om på ruten, var at jeg løb modsatte vej omkring et boligkompleks på den sidste lille krølle - og fik lidt læ - inden turen gik hjemad igen.

Og så kom der pludselig fart på. Med vinden som hjælpemotor gik det over stok og sten, og de sædvanlige overvejelser om pauser eller om bare at tage den lidt med ro var væk. Sådan skulle det være hver dag. Medvind på alle løberuter. Hele vejen.

Det lykkedes dog stadig ikke at komme under de fem minutter pr kilometer, men jeg må være tålmodig. Jeg har også en mistanke om, at det ville gå hurtigere, hvis løbeturene blev lidt hyppigere end hver 10. dag...

Så måske jeg også skulle afsted i weekenden.

Figurløb - jeg forstår det ikke

Sad lige og stenede til Aftenshowet, og midt imellem fjollede indslag om plastic-kirurgi og arbejdsløshed, var der noget om løb... med fjol på.

En fyr fortalte om det sidste nye indenfor løb: figurløb. En trend som jeg nok aldrig når med på.
Kort sagt handler det ikke om tider, distancer eller om at få pulsen op. Det handler om at løbe i et mønster, og dermed forvandle sin løberute til en tegning. For eksempel kan man løbe en mand, en isvaffel, en hest eller Vladimir Putin på vandski, hvis man er meget avanceret. Med det rigtige program til telefonen kan man endda vælge forskellige farver til sit gps-spor.

"Det handler om, at det skal være sjovt," gentog den entusiastiske figurløber, mens han stolt viste sit nyeste værk frem for værterne. Det var vist nok et næsehorn, gættede Sisse Fisker efter et par forsøg.

Men hvorfor? Jeg forstår det ikke, og jeg tror heller ikke det er noget, der vil lokke folk, der normalt har svært ved at få løbeskoene på, ud af busken. Men fair nok, hvis løbe-tegn-og-gæt lige er dig, så se at komme afsted. Så tror jeg bare, jeg holder mig til mine gode gamle ruter, der ikke rigtig ligner noget, mens jeg griner lidt af dig.

Du kan se mere om figurløb her www.figurerunning.com

Her er også en video:

Afhængig

Sidste uge var en dårlig løbeuge. Kulde, sne og dovenskab ødelagde den gode rytme, jeg syntes, jeg var kommet ind i. Øv. Og fredag aften midt i en bunke øl blev der prikket endnu mere til min dårlige samvittighed.

"Hvordan går det med løberiet? Jeg har været inde og læse lidt på din blog. Det lyder som en kamp," lød det fra min kammerats kæreste - min kammerats løbeglade kæreste, der vist aldrig har problemer med at få snøvlet sig ud og løbet, hvor mange kilometer, der nu skal til for at holde sig i form til næste maraton.

"Det lyder måske lidt dumt, men jeg tror, man bliver afhængig af det. Og så er jeg også glad for, at jeg har en veninde, der bor lige herhenne ved siden af, jeg løber sammen med. Så er man lidt forpligtet," lød det fra Anne, der har et mål om i hvert fald at løbe et maraton om året.

Bare det var mig, der var afhængig. Det er jeg ikke. Jeg er glad for det, når jeg endelig er kommet afsted, men det er nok stadig primært min dårlige samvittighed, der sparker mig ud af døren.
Det gjorde den heldigvis igen mandag.

Løberytme og kaloriekamp

Det er måske lidt for tidligt at tale om gode rytmer, men med løbetur i weekenden, mandag og onsdag, begynder der efterhånden at tegne sig et mønster. Et mønster, der betyder, at jeg nok også hellere må komme afsted i morgen. Og så må tiden altså gerne snart komme under de 25 minutter for 5 km.
De seneste ture er startet meget godt, men farten er stille og roligt dalet inden den afsluttende spurt. Jeg synes, det gik lidt hurtigere med at finde farten de få gange, jeg kom afsted sidste år, men mon ikke det nok skal komme. Onsdag var trods alt kun årets fjerde tur, og vejret var dårligt med både regn og blæst.

Mens de gode løbevaner så småt er ved at indfinde sig, er der også kommet lidt ekstra fokus på at leve sundt ved køkkenbordet. Her har min kæreste, Camilla, fløjtet til kamp mod de værste kalorier og søde sager. Jeg forsøger at holde trop, men som forstående kæreste bliver man jo også nødt til at tage en for holdet, når f.eks. svigermor kommer forbi med chokoladeboller og kage. Det nytter jo ikke noget, at skidtet ligger og frister. Så ned må det...

Forhåbentlig kommer der et indlæg fra Camilla og hendes sunde linie i ny og næ her på bloggen.

Løbevideo

Jeg faldt over den her video på løbebloggen www.kasperc.dk, og syntes lige, jeg ville dele den med jer.
Ham fyren har fat i noget. Ikke bare i forhold til at løbe, men også i forhold til meget andet i livet. Det der med at vente på 'some day' og at tingene skal ske af sig selv, holder sjældent. Man må selv handle og tage ansvar.
Og så er det ellers bare en fed video, og en fin rute, han har fundet sig. Kig her:

Løbelyst og aftensmad

Her til aften havde jeg en mærkelig følelse. Jeg havde sgu lyst til at løbe. Ikke fordi jeg følte, at jeg burde - jeg løb jo også i går. Heller ikke fordi der var lagt store planer. Ganske enkelt bare fordi jeg kunne. En lang dag, et træt hovede og det sædvanligt tvivlsomme tv-program var for en gangs skyld ikke nogen forhindring.
I et kort øjeblik var jeg vel nærmest en billig version af Forest Gump. Jeg havde bare lyst til at løbe... dog kun fem kilometer.

Men jeg havde også lyst til noget andet. Aftensmad sammen med kæresten, inden hun skulle have et par timer på øjet inden nattevagt. Så aftensmad blev første punkt på dagsordenen, og tre kvarter senere var det gule lyn klar til at indtage asfalten klædt i trafiksikker og måske moderigtig neongul løbetrøje.

Maven var dog knap så klar som resten af kroppen. Tre kvarter er bare ikke nok til at optage et halvt grovflüte med kylling og ost. Så efter en halv kilometers tid begyndte det at stikke i siden, og det blev det sådan set ved med det meste af turen, indtil en ordentlig bøvs hjalp lidt på det hele.
En anden god hjælp på min aften i sejhedens tegn var mit løbeur. For selvom der var sidestik fra start af, var farten okay. Og når først gennemsnittet er under fem minutter pr kilometer, giver man lige lidt ekstra for at holde den dernede. Det gik fint i lidt over tre kilometer, men til sidst måtte benene erkende, at de stadig er et stykke fra det, der ligner form. De blev ved med at løbe, men vi venter lige et par ture med at prale af nye gode tider.

I stedet vil jeg gerne have lov at prale af to dage med to ture og i alt 10 kilometer uden særlig mange pauser, men med en hel del positive tanker. Det er ikke altid surt at løbe.

Godt gået

Så skete det endelig. Årets første løbetur.
Og ikke kun for mig. Faktisk indledte min kæreste weekenden med en rask tur i et par løbesko, der ikke er blevet slidt alt for meget det sidste halvandet års tid. Et faktum, der har irriteret hende grænseløst. For der var faktisk engang - før graviditet, barn og pasningsstress - at hun var i bedre form end mig. Engang hvor hun sled godt og grundigt på både løbesko og medlemskortet til FitnessWorld.
"Fra i morgen skal jeg være sund igen."
Sådan har det lydt adskillige gange, men ligesom mine egne sporadiske løbe-raids, har engagementet aldrig varet så lang tid, som håbet.
Men nu skal det være. Det har vi begge to bestemt os for. Så er det bare med at komme ud over affyringsrampen. Nu er vi kommet lidt op ad den - i et ganske vidst adstadigt tempo, men ikke desto mindre afsted.

Så prøver vi igen

Længe siden. Ja, beklager ventetiden. Nok mest overfor mig selv, for det er ikke kun skriveriet, der har været på standby det sidste lange stykke tid. Løbeturene har der sgu også været langt imellem.
Og ja, jeg har en masse gode undskyldninger, men det vil jeg ikke kede dig med. Jeg må bare konstatere, at jeg efter en ret god løbeperiode gik helt i stå.
Det hele sluttede midt i november, da benene ellers lige var kommet op i omdrejninger. En uge på kursus i Florida gav masser af motivation til løbeskoene. 20-25 grader, en fin rute langs vandet og et par medkursister, der også havde taget træningstøjet med. Så fire ud af seks dage kom jeg afsted inden morgenmaden, og nærmede mig da også de 10 kilometer den ene morgen. Klap mig selv på skulderen. Men så...
I mellemtiden var min normalt ellers så dejlige rute langs Limfjorden falmet sammen med det danske vejr. Kulde, blæst og grå nuancer har bare svært ved at hamle op med det amerikanske pensionist-paradis, St. Petersburg. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor mange amerikanere flytter derned, hvis de har lidt penge på bogen, når arbejdslivet stopper.
Men falmet var altså også lysten til løb. Desværre. Jeg hader mig selv, hver gang det sker. I hvert fald når jeg mærker, hvor meget hårdere den første løbetur er i forhold til den sidste. Det mærkede jeg i søndags.
Jeg ved ikke helt, hvor det kom fra (måske fra den forpligtende pakke med løbetøjet fra mor og far, der lå under juletræet? Måske fordi, det var sidste chance for at løbe noget god samvittighed med ind i det nye år?), men i et pludseligt anfald af beslutsomhed var jeg hoppet i løbetøjet, datteren pakket i flyverdragten og babyjoggeren pumpet. Afsted var vi - måske ikke så hurtigt, som tidligere set, men i det mindste afsted.
Prustende og stønnende gjorde jeg comeback på de vanlige fem kilometer efter næsten halvanden måneds pause, og nej, jeg havde det ikke skide godt, da jeg satte mig på trappestenen efter løbeturen. I hvert fald ikke fysisk. Men nu gælder det om at hænge i. Ikke flere lange pauser og ikke flere dårlige undskyldninger - siger jeg igen.
Og så er det jo godt, at man er havnet i sæsonen for nytårsforsæt. Jeg har kun et i denne omgang: Der skal proppes ny tekst ind på denne blog mindst en gang om ugen. Det skulle også gerne resultere i en del flere løbeture. Ellers bliver det jo bare pinligt for mig. Det er trods alt det, jeg skriver om.
Så fik jeg humpet mig igennem årets første indlæg. Nu mangler jeg bare løbeturen.

Hvorfor løber vi?

I dag brugte jeg turen på vej til arbejde på at høre P1-programmet Agenda, der i starten af december satte fokus på danskernes store interesse for løb.
'I en tilstand af løb' hed udsendelsen, der tog fat på flere interessante vinkler. Hvorfor er det egentlig, vi løber? Hvilke typer motionsløbere er der? Er løb overhovedet et godt redskab til at finde den indre ro og tage et pusterum fra den hæsblæsende virkelighed?
Hvis du har en lille times ledig tid synes jeg, du skulle tage at høre den her:

http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2012/12/03154119.htm

Nye sko

Så nåede jeg et hurtigt smut på udsalg i Salling, og se hvad jeg fik med hjem. Afløserne til de gamle Asics-hørmere. 599 kr.