fredag den 7. december 2018

Der var den, fedt!

Så kom jeg sgu under de 25 minutter på en femmer her den anden dag. Fedt!
Det var bare lige det, jeg ville sige.

Okay, i anledningen af at det snart er weekend med fodboldstævne, dommertjans, barnedåb, adventsnisser og hvad den slag ellers indebærer, kan I også lige få en joke med i købet:

Hvad er julemandens yndlingsmotion?

(North)pole-dance...

... Okay, jeg finder selv ud. God weekend.

torsdag den 15. november 2018

Hov glemte at blogge...

... i fire år. Og glemte vist også at løbe.
Faldt lige over mit seneste indlæg. 5 kilometer på 23 minutter. Wauw for en dufthat!
Og ret deprimerende, når jeg så scroller ned over de to løbeture, det indtil videre er blevet til, efter jeg har været ude og investere i nyt løbeur og de ambitioner om igen at få lettet røven fra sofaen, der også fulgte med i tilbuddet.

Jeg er fint tilfreds med mit nye Garmin Vivoactive 3, der kan meget mere end noget ur, jeg nogensinde har haft tidligere. Jeg er knap så tilfreds med mine ben.
5,15 kilometer på 27:28 minutter. Men så er der da i det mindste noget at arbejde på.
I første omgang skal den barberes ned til 25 minutter - mon ikke jeg kan nå det i år?
Efter nytår tror jeg også, det kommer til at handle om de fem kilometer. Synes efterhånden, jeg har prøvet at køre sur i træningen på de lange distancer, så satser på at et mål om at komme under 20 minutter på de 5k kan holde mig motiveret.
Så 3, 2, 1 og afsted. Adjø!