Mål

Det er altid godt at have et mål at arbejde frem mod. Noget at kæmpe for. Så nu har jeg sat mig tre. To for i år og et for næste år.

Lad os starte med næste år: Halvmaraton.
I år var det egentlig også planen, at jeg skulle have løbet de 21 kilometer ved Fjordmarathon i Aalborg. Barn, ombygning og ugidelighed kom dog i vejen for ambitionerne, men næste år er der ikke nogen undskyldning. Især ikke efter at jeg har aftalt at tage afsted med to kammerater. Så Rune og Mikkel, nu er det officielt, så kan I heller ikke slippe udenom.
Om det så bliver årets eneste lange løb er absolut ikke sikkert. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg kunne lokkes til lidt mere. Kæresten også er allerede begyndt at presse mig lidt.
"Der er jo lang tid til Fjordmarathon. Du kan da også sagtens nå en halvmaraton i foråret også."

På den korte bane holder jeg mig til de små smutture. Kunne godt tænke mig at få presset min fem kilometer ned under 23 minutter - måske endda endnu tættere på 20. Det skal resten af året bruges på, og så sætter jeg ekstra kilometer på efter nytår.

Og så SKAL jeg altså bare afsted minimum to gange om ugen.

www.fjordmarathon.com

Crossfit med fatter

"Hvad er det nu lige, det der crossfit er for noget," spurgte min far, da vi stod på vognen og smed dæksider på stakken med snittet majs.
"Det er vist noget med at løfte rundt på dæk og andre tunge ting, og vist også noget med at banke på dem med en stor hammer og sådan noget, tror jeg nok," lød svaret fra mig, der tydeligvis aldrig har været i nærheden af en crossfit-træning.
Han var bestemt ikke imponeret.
"Så kan de sgu da bare komme på landet i stedet for," lød reaktionen.
Og det kom jeg altså søndag formiddag, da den lille skulle afleveres hos bedsteforældrene, inden jeg skulle på arbejde.
Så fik jeg også sved på panden den dag, selvom løbetøjet var byttet ud med blå kedeldragt og grønne gummirøjsere. Måske et outfit, der ville kunne få den trendy crossfits målgruppe bredt lidt mere ud.

Et par Kansas overalls med "Fatters Crossfit" trykt på ryggen. Måske ikke nogen dum idé...

Crossfit a la country side

Udfordringer

Du kender det sikkert. Du havde lidt for travlt med at komme ud af døren. Meget mere travlt end din mave syntes om. Jeg kan bande mig selv langt væk, når det sker.
Har dog fundet et klip med nogle, der har lidt større udfordringer end bare at huske at tømme systemet inden afgang.

Endelig afsted

Masser af slim og snot i den kolde luft, men fint tempo. 5 kilometer på 25:04 minutter. Er især tilfreds, når jeg tænker på, at det udover en halvsløj løbetur med babyjoggeren i onsdags er ved at være flere uger siden, jeg sidst har været ude og lufte pulsen.
Utroligt så motiveret man bliver, når pulsen stiger. Hvorfor skal det så være så svært at komme afsted? Måske jeg skulle til at lægge nøjere planer, så løbeturene ikke bare fader ud igen.
PS: Tak til fuldmånen, når nu kommunen ikke synes, det er nødvendigt at tænde alle de fine lygtepæle langs havnen.

Når sundhed bliver usundt

Hmm, havde egentlig tænkt at løbeskoene skulle have været snøret i aften, men der var lige et job, der trak ud, en trailer, der skulle afleveres og en kæreste, der skulle sendes afsted på nattevagt... jep, jeg har undskyldningerne klar, men er stadig ikke helt tilfreds med mig selv.
Heldigvis kom tv-avisen mig til undsætning midt i den dårlige samvittighed, da de kunne fortælle, at al den sundhed og motion faktisk slet ikke er så sundt endda. Over 100.000 danskere får rent faktisk stress af at rende rundt og være så fandens sunde og følge alle de nyeste trends.
Hulemandsdiæt - paleo living - og crossfit er det helt store lige nu, men bliver sikkert snart afløst af noget nyt, hipt og sundt. Man skal være oppe på beatet for at følge med og være sund på den seje måde, og det er der altså tilsyneladende mange, der slet ikke er gearet til.
Tænk at det kan være usundt at gå meget op i sundhed.
Så var det måske meget godt, at jeg tog det nogenlunde roligt i dag, og ikke nåede at være så sund, som jeg havde tænkt mig.
Men i morgen skal jeg altså afsted.
Det er jo også bare en løbetur i et meget sporadisk træningsprogram, og ikke et af de moderne sundhedstrip, som jeg nok aldrig når med på.

Træt af at løbe

Jeg var også træt efter de fem kilometer, men ikke helt så træt som min løbemakker.

Inspireret

Løb i Alperne. Det er der nogen, der kan lide.

Jeg vil så gerne holde mig i form. Få løbet mig et par ture om ugen, måske endda få genoptaget mit abonnement til Fitness World, som har stået på standby i snart et år.
Mine intentioner er gode nok og motivationen er der vel egentlig også. Når jeg står op, når jeg sidder på jobbet og også når jeg sidder i toget på vej hjem fra arbejde, er løbelysten der. Den svigter først, når jeg kommer hjem og løbeskoene kommer inden for lugteradius.
Der er jo også så meget andet, der skal klares. Indkøb, madlavning, oprydning efter bombardementet på legetæppet, kvalitetstid med familien, kaffe, der skal drikkes, et hoved, der skal have ro foran flimmerkassen. Faktisk er vejret i Danmark også tit lidt for dårligt til at løbe i. For varmt, for koldt, for blæsende, sne, regn, slud. Det er ikke let at finde det perfekte tidspunkt.
Men nu er jeg blevet inspireret - i hvert fald for en stund.
For et par dage siden mødte jeg en mand, Peter, der lige havde været en tur i Alperne. Ikke for at nyde udsigten, chokoladen eller naturen. Han havde været dernede for at løbe 320 kilometer i et af verdens hårdeste etapeløb.
Personligt har jeg ikke ambitioner om at krydse bjergkæder eller løbe flere 100 kilometer, men jeg ville utroligt gerne have bare lidt af den gejst, som Løbe-Peter ligger for dagen. Han har ikke brug for et spark bagi, ikke engang et løbeur eller mellemtider for at komme afsted. Han elsker ganske enkelt at løbe, og skal helst tilbagelægge 10 kilometer om dagen - i weekenden bliver det tit til en maraton. Han ser det ikke som nogen forhindring at have kone, tre børn og egen virksomhed.

"Jeg ser bare ikke så meget fjernsyn. Enhver gennemsnitlig dansker kan snildt hive en time ud af sit gennemsnitlige tv-forbrug uden det gør noget," forklarede han.

Okay, tak for lidt dårlig samvittighed, men det må da være svært, at hive sig op til at snøre løbeskoene hver evig eneste dag.

"Folk spørger tit, hvordan jeg kan motivere mig selv til at løbe så meget. Så plejer jeg at spørge dem, hvordan de kan motivere sig til at sidde så meget stille, for det forstår jeg simpelthen ikke," lød det.

Hmm, måske han har fat i noget. Man er måske blevet lidt for doven og inaktiv. I hvert fald havde jeg fået en god portion motivation/dårlig samvittighed. Jeg burde røre mig noget mere.
Den aften løb jeg fem kilometer for første gang i mange uger.

Velkommen

Der er vist ingen bedre måde at sparke min splinternye løbeblog i gang på end denne her. Her er nogen, der kan løbe.