Babyløb i Montenegro

Der var hård kamp om topplaceringerne i Podgorica.

Det er med at komme tidligt igang og lære børnene gode motionsvaner, hvis man vil den hastigt voksende gennemsnitlige BMI og dovenskab hos nutidens unge til livs. Sådan lyder det fra mange kloge sundhedshoveder.

Og her i Podgorica, Montenegro, hvor jeg har tilbragt weekenden i embeds medfør, tager de tilsyneladende den tidlige indlæring meget seriøst. I hvert fald blev jeg vidne til noget, jeg aldrig før i mit liv har oplevet, da jeg trådte ind i det lokale indkøbscenter: Babyløb.

Ja, den er god nok. Det handler om, at få sin baby til at kravle først over målstregen, og det var tilsyneladende et meget populært indslag, der skabte et sandt virvar af balloner, oppustelige frøer, jublende forældre og søde - men måske lidt forvirrede - babyer.

Jeg er ikke sikker på, at jeg selv er den store tilhænger af konceptet - og tvivler også på, at alle børnene syntes, det var lige fedt. Måske man skulle lære at gå - måske endda snakke - før ens forældre begyndte at forklare, hvordan man kommer først og at man skal huske at holde sin bane for at blive en rigtig vinder.

Men liv og glade dage, det var der.

Fik også selv løbet en lille tur her til morgen. Solskin, ingen vind og godt 10 graders varme. Det er altså lidt rarere end hjemme i vinterkolde Danmark.

Breaking News

Madsen gav alt, han havde på dagens løbetur. Det bliver man tørstig af.

Syv kilometer på 29,30 minutter!
Næh, det var ikke mig - desværre - men har lovet Michael Madsen at sprede budskabet her på min velbesøgte blog.

"Det var en af de dage, hvor jeg lige kunne finde 20 procent mere energi," lød det fra Madsen kort efter kraftanstrengelserne.

"Men jeg havde det også lidt dårligt bagefter," tilføjede han.

"Det er godt nok sjovt, som det afhænger af dagsformen, hvor hurtigt man kan løbe."

Og det kan jeg absolut kun give ham ret i. Synes desværre at det er lang tid siden, jeg har oplevet én af de dage, hvor man bare flyver derudaf. Så er faktisk lidt misundelig. Men på den anden side, så har der også været pænt langt imellem mine løb på det sidste.

Følg med her på bloggen, hvis du vil have flere glimt af Michael Madsens dagsform i fremtiden. Det satser jeg i hvert fald på, at der kommer.

Og sig endelig til, hvis du selv har løbe-news, der trænger til at komme ud.

Ufrivillig løbetræning

Så blev jeg lige mindet om, hvor dårlig form jeg egentlig er i.
En rask løbetur fra arbejdet til stationen iført vinterjakke, støvler og rygsæk. Og så selvfølgelig på en dag, hvor DSB kørte til tiden... Det vil sige, at døren begyndte at lukke lige i det sekund jeg trådte ud på perronen. Pis.
Det mest deprimerende var dog ikke den ekstra halve times ventetid og en tur med regionaltoget i stedet for lynet. Mine lunger og en mavesæk, der var ved at vende sig, var noget mere bekymrende. Tror det tog mig 10 minutter, før luften var nogenlunde tilbage, og blodet ikke længere dunkede rundt i hovedet.
Så kunne jeg passende bruge resten af ventetiden på at ringe og ønske bedste tillykke med hendes 80 års fødselsdag, og overveje om det ikke snart var på tide at få banket mit kondital lidt højere op end hendes...

Follow my blog with Bloglovin