Så blev jeg lige mindet om, hvor dårlig form jeg egentlig er i.
En rask løbetur fra arbejdet til stationen iført vinterjakke, støvler og rygsæk. Og så selvfølgelig på en dag, hvor DSB kørte til tiden... Det vil sige, at døren begyndte at lukke lige i det sekund jeg trådte ud på perronen. Pis.
Det mest deprimerende var dog ikke den ekstra halve times ventetid og en tur med regionaltoget i stedet for lynet. Mine lunger og en mavesæk, der var ved at vende sig, var noget mere bekymrende. Tror det tog mig 10 minutter, før luften var nogenlunde tilbage, og blodet ikke længere dunkede rundt i hovedet.
Så kunne jeg passende bruge resten af ventetiden på at ringe og ønske bedste tillykke med hendes 80 års fødselsdag, og overveje om det ikke snart var på tide at få banket mit kondital lidt højere op end hendes...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar