Starter lige med at klappe mig selv på skulderen. Det er vel egentlig også det, den her blog går ud på.
For efter en halv times 'skal, skal ikke, skal, skal ikke...' blev desserten efter et par gode hakkedrenge med masser af løg og lidt god rødvin faktisk en løbetur. De gode gamle fem kilometer.
Havde på forhånd stillet mig tilfreds med bare at komme igennem turen uden alt for mange brækfornemmelser, kramper eller andre ubehageligheder, men det hele gik overraskende let, og efter 23 minutter og 37 sekunder var jeg tilbage, hvor jeg startede. 4,43 pr kilometer og en tangering af årets bedste.
En tid jeg er ret stolt af, og som blev sat lidt i perspektiv, da jeg løb forbi den store kran, der i dag langt om længe fik sat jernbanebroen over Limfjorden på plads - kun lidt over et år efter den blev påsejlet. Men sammenlignet med DSB og BaneDanmark er de fleste selvfølgelig forholdsvis hurtige.
Og da jeg kom hjem, havde Mulle puttet bettefisen og hoppede så i løbetøjet for at kopiere bedriften.
Så masser af klap til os begge to her en højhellig lørdag aften. Det skal vist fejres med lidt bland-selv-slik...