Viser opslag med etiketten BMI. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BMI. Vis alle opslag

fredag den 11. oktober 2019

Opskriften på det lange liv

Mens motionen ikke giver ekstra år på min
livskonto er resten til gengæld næsten helt i top
Spis sundt, dyrk motion, lad være med at blive tyk og hold dig fra smøger og indtag kun en moderat mængde alkohol...

Det er rundt regnet de fem ingredienser, der skal til for at få et mindst 10 år længere liv, lød det forleden i et af de mange nyhedsbreve, der dagligt lander i min indbakke.

Ikke ligefrem breaking news, men alligevel noget, der fik mig til at gøre status over, hvor langt jeg er fremme i opskriften på et langt liv.

1: Jeg har aldrig lært at ryge. Blev simpelthen så syg, når jeg i gymnasiet forsøgte mig i en ordentlig brandert. Fedt nok! Så er jeg en femtedel fremme - det må vel være mindst to år.

2: Min krop og mit stofskifte har aldrig ladet mig tage nok på til sprænge BMI-grænsen på 25. Måske lidt tyndfed til tider, men det tæller ikke med i det her regnskab. Katjing! To år mere til mig.

3: Spis sundt. Vi kører vist en rimelig sund kostplan her i huset. Så grøntsager er jeg godt kørende på, men må nok også indrømme, at der godt kan gå lidt kage i den på jobbet og sukker i den herhjemme. Så vi deler på midten. Et år.

4: Ifølge rådene må man drikke op til to glas vin á 150 ml og dagen. Jeg kan bedst lide at samle mine alkoholprocenter og veksle dem til øl og sprut. Så hvis vi siger, at 150 ml vin svarer til en genstand, har jeg 730 genstande at lege lege med henover året. Det tror jeg ikke, jeg når over. Så jeg vælger at give mig selv to år mere.

5: Mindst 30 minutters moderat motion om dagen, lyder rådet. Hmmmm, den kan jeg vidst ikke klare med mine sporadiske løbeture. 0 år til mig.

Så syv år ekstra til mig. Det er sgu da meget godt.

Du kan selv læse rådene fra Aktiv Træning her