Med en krop, der er bygget som en meget bleg kenyaner - ranglet med lidt topmave og ja, bleg - har man brug for succesoplevelser, når man endelig kommer afsted til fitnesscenteret.
Men som om det ikke er nok, at blive ramt af en god portion mindreværdskomplekser, når man kigger rundt på de pumpertyper, der tilsyneladende altid træner, når jeg gør (sikkert også tit, når jeg ikke gør), så synes jeg heller ikke, det hjælper på min svindende selvtillid, når jeg lige skal tjekke, om jeg gør øvelserne rigtigt, og jeg så ser, at vejledningen på den maskine, der er ved at slå mig halvt ihjel, er en tegning af en kvinde. Jeg ved godt, at jeg har set dum ud de sidste 30 sekunder, men så har jeg altså også valgt en tøsemaskine. Øv!
Inderst inde ved jeg godt, at der ikke findes tøse- eller mandemaskiner, men lige i sekunderne efter skuffelsen over at man heller ikke kunne løfte så mange kilo, som man ellers bare havde valgt som et stille og roligt udgangspunkt, så giver det altså et lille hak.
Ikke at der skulle tegnes store svulmende he-mænd på alle vejledningerne (men det ville nok få mig til at føle mig lidt mere tilpas med ikke at kunne løfte, hvad jeg havde troet), men så i det mindste en sej robot eller noget. Så ville hverken mænd eller kvinder blive kede af det... tror jeg.
Det hjalp dog lidt, da jeg så, at et af de store tatoverede muskelbundter også havde taget en tøsemaskine.