mandag den 30. december 2013

Et vink med en vægtstang

YouTube synes åbenbart også, at jeg skal gøre noget ved min manglende muskelmasse. For selvom de sidste mange, mange søgninger har været på Rudolf, Søren Banjomus og Julebal i Nisseland, så foreslår min telefon alligevel tre videoer om crossfit som de eneste bud på videoer, jeg skal se.
Her er den første. Så hvis du har en god times tid...

Men jeg ved ikke rigtigt. Synes ikke, jeg føler det store for at rende rundt i bar overkrop, mens jeg slår på dæk, klatrer i reb og løfter tunge ting. Og har faktisk endnu mindre lyst til at se på videoer af fremmede mennesker, der gør det.
Elvira vil stadig også hellere se Nissefar, Pyrus og Hjulene på bussen - sådan fortsætter det forhåbentlig et par år endnu.
Men tak for tippet, YouTube.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar