tirsdag den 30. oktober 2012

Mål

Det er altid godt at have et mål at arbejde frem mod. Noget at kæmpe for. Så nu har jeg sat mig tre. To for i år og et for næste år.

Lad os starte med næste år: Halvmaraton.
I år var det egentlig også planen, at jeg skulle have løbet de 21 kilometer ved Fjordmarathon i Aalborg. Barn, ombygning og ugidelighed kom dog i vejen for ambitionerne, men næste år er der ikke nogen undskyldning. Især ikke efter at jeg har aftalt at tage afsted med to kammerater. Så Rune og Mikkel, nu er det officielt, så kan I heller ikke slippe udenom.
Om det så bliver årets eneste lange løb er absolut ikke sikkert. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg kunne lokkes til lidt mere. Kæresten også er allerede begyndt at presse mig lidt.
"Der er jo lang tid til Fjordmarathon. Du kan da også sagtens nå en halvmaraton i foråret også."

På den korte bane holder jeg mig til de små smutture. Kunne godt tænke mig at få presset min fem kilometer ned under 23 minutter - måske endda endnu tættere på 20. Det skal resten af året bruges på, og så sætter jeg ekstra kilometer på efter nytår.

Og så SKAL jeg altså bare afsted minimum to gange om ugen.

www.fjordmarathon.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar