Så skete det endelig. Årets første løbetur.
Og ikke kun for mig. Faktisk indledte min kæreste weekenden med en rask tur i et par løbesko, der ikke er blevet slidt alt for meget det sidste halvandet års tid. Et faktum, der har irriteret hende grænseløst. For der var faktisk engang - før graviditet, barn og pasningsstress - at hun var i bedre form end mig. Engang hvor hun sled godt og grundigt på både løbesko og medlemskortet til FitnessWorld.
"Fra i morgen skal jeg være sund igen."
Sådan har det lydt adskillige gange, men ligesom mine egne sporadiske løbe-raids, har engagementet aldrig varet så lang tid, som håbet.
Men nu skal det være. Det har vi begge to bestemt os for. Så er det bare med at komme ud over affyringsrampen. Nu er vi kommet lidt op ad den - i et ganske vidst adstadigt tempo, men ikke desto mindre afsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar