onsdag den 30. januar 2013

Figurløb - jeg forstår det ikke

Sad lige og stenede til Aftenshowet, og midt imellem fjollede indslag om plastic-kirurgi og arbejdsløshed, var der noget om løb... med fjol på.

En fyr fortalte om det sidste nye indenfor løb: figurløb. En trend som jeg nok aldrig når med på.
Kort sagt handler det ikke om tider, distancer eller om at få pulsen op. Det handler om at løbe i et mønster, og dermed forvandle sin løberute til en tegning. For eksempel kan man løbe en mand, en isvaffel, en hest eller Vladimir Putin på vandski, hvis man er meget avanceret. Med det rigtige program til telefonen kan man endda vælge forskellige farver til sit gps-spor.

"Det handler om, at det skal være sjovt," gentog den entusiastiske figurløber, mens han stolt viste sit nyeste værk frem for værterne. Det var vist nok et næsehorn, gættede Sisse Fisker efter et par forsøg.

Men hvorfor? Jeg forstår det ikke, og jeg tror heller ikke det er noget, der vil lokke folk, der normalt har svært ved at få løbeskoene på, ud af busken. Men fair nok, hvis løbe-tegn-og-gæt lige er dig, så se at komme afsted. Så tror jeg bare, jeg holder mig til mine gode gamle ruter, der ikke rigtig ligner noget, mens jeg griner lidt af dig.

Du kan se mere om figurløb her www.figurerunning.com

Her er også en video:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar