Så prøver vi igen

Længe siden. Ja, beklager ventetiden. Nok mest overfor mig selv, for det er ikke kun skriveriet, der har været på standby det sidste lange stykke tid. Løbeturene har der sgu også været langt imellem.
Og ja, jeg har en masse gode undskyldninger, men det vil jeg ikke kede dig med. Jeg må bare konstatere, at jeg efter en ret god løbeperiode gik helt i stå.
Det hele sluttede midt i november, da benene ellers lige var kommet op i omdrejninger. En uge på kursus i Florida gav masser af motivation til løbeskoene. 20-25 grader, en fin rute langs vandet og et par medkursister, der også havde taget træningstøjet med. Så fire ud af seks dage kom jeg afsted inden morgenmaden, og nærmede mig da også de 10 kilometer den ene morgen. Klap mig selv på skulderen. Men så...
I mellemtiden var min normalt ellers så dejlige rute langs Limfjorden falmet sammen med det danske vejr. Kulde, blæst og grå nuancer har bare svært ved at hamle op med det amerikanske pensionist-paradis, St. Petersburg. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor mange amerikanere flytter derned, hvis de har lidt penge på bogen, når arbejdslivet stopper.
Men falmet var altså også lysten til løb. Desværre. Jeg hader mig selv, hver gang det sker. I hvert fald når jeg mærker, hvor meget hårdere den første løbetur er i forhold til den sidste. Det mærkede jeg i søndags.
Jeg ved ikke helt, hvor det kom fra (måske fra den forpligtende pakke med løbetøjet fra mor og far, der lå under juletræet? Måske fordi, det var sidste chance for at løbe noget god samvittighed med ind i det nye år?), men i et pludseligt anfald af beslutsomhed var jeg hoppet i løbetøjet, datteren pakket i flyverdragten og babyjoggeren pumpet. Afsted var vi - måske ikke så hurtigt, som tidligere set, men i det mindste afsted.
Prustende og stønnende gjorde jeg comeback på de vanlige fem kilometer efter næsten halvanden måneds pause, og nej, jeg havde det ikke skide godt, da jeg satte mig på trappestenen efter løbeturen. I hvert fald ikke fysisk. Men nu gælder det om at hænge i. Ikke flere lange pauser og ikke flere dårlige undskyldninger - siger jeg igen.
Og så er det jo godt, at man er havnet i sæsonen for nytårsforsæt. Jeg har kun et i denne omgang: Der skal proppes ny tekst ind på denne blog mindst en gang om ugen. Det skulle også gerne resultere i en del flere løbeture. Ellers bliver det jo bare pinligt for mig. Det er trods alt det, jeg skriver om.
Så fik jeg humpet mig igennem årets første indlæg. Nu mangler jeg bare løbeturen.